FÆNØGADEKARRÉEN

Fænøgadekarréen ligger i Øgaderne i Aarhus C. Følgende gader omkranser den:

Sjællandsgade, Anholtsgade, Norsgade og Thunøgade. Fænøgade skærer den over i to, som stregen over ø-et.

I midten af den ligger fællesanlægget med græsplæner, beplantning, legeplads og plads til fællesskab.

Alle husejere i denne karré har en tinglyst forpligtelse til at være medlem af Fænøkarréens ejerlav og betaler et årligt kontingent.

Der afholdes generalforsamling en gang om året, samt ofte 2 fælleshavearbejdsdage i fællesanlægget. På Generalforsamlingen vælges en bestyrelse, der varetager fællesanlægets vedligeholdelse, samt opstiller regler for ophold deri.

Se retningslinier for ophold i anlægget her.

HISTORIEN OM FÆNØGADEKARRÉEN

Karréens ældste ejendomme blev opført i 1850erne. Sjællandsgade, som dengang hed Teglgårdsstræde, voksede år for år op ad bakken fra Nørregade. Anholtsgade var en blind vej med en præstebolig der hvor nr. 14-16 er opført. Fænøgade hed den gang Amerikavej.

Omkring 1900 var karreen stort set udbygget. To-tre etagers ejendomme med de typiske to-værelsers lejligheder,- den tids typehuse. Mange stueetager var optaget af butikker. Der var f. eks fire kolonial-købmænd, en fiskemand, en bager, et mejeri og flere grønthandlere i karreen.

Husejerne boede ofte selv i ejendommene, hvor der var brændeskure og das i gårdene. Folk boede tæt, og fik mange børn.

Sundhedskommisionen havde allerede i tyverne kommentarer om fattigdom, overbefolkning og om støj og røg fra den kedelfabrik, som lå midt i karreen - der hvor græsplænen nu er.

Andre større virksomheder i området var Æskefabrikken i Anholtsgade, hvor forlaget Modtryk i dag holder til.

FRA SLUM TIL LIEBHAVERKVARTER

Først i 1960erne blev disse fabrikker flyttet ud. Århus Kommune købte ejendomme op med henblik på en totalsanering,. Karreen var en af de tættest bebyggede og beboede i Århus.

Da beboerarbejdet startede i Sjællandsgadekvarteret i 1969-70, opstod der en organiseringen i karréen især i protest mod kommunens plan om en indre ringgade. Nørregade skulle udvides til en 4-sporet ringgade, og vores karré skulle totalryddes op til Fænøgade for at skaffe plads til 300 parkeringspladser.

Sammenholdet i karreen med protestmøder, underskriftindsamlinger og stillingskrig med Saneringsselskabet a/s, som Århus Kommune havde bestilt til at udarbejde planerne, stod på i årevis. Men med kommunalreformen i 1970, besættelse af flere tomme ejendomme i karreen ( bl.a. Anholtsgade 8-10, som stadig fungerer som kollektiv), oliekrise og ændrede konjunkturer betød, at beboerne efter mere end ti år blev accepteret som medspillere i udformningen af en ny saneringsplan.

Endelig i 1985 var der enighed om planerne. Den gamle kedelfabrik blev revet ned, skure og garager i Fænøgade - Norsgade blev fjernet, et nyt hus i Fænøgade blev bygget og fællesanlægget anlagt. Med i planen var også en generel modernisering af randbebyggelsen.

I mellemtiden er hele kvarteret blevet attraktivt som boligområde. Lejlighederne er blevet til dyre ejerlejligheder og kvarterets oprindelige beboersammensætning af pensionister, ufaglærte arbejdere og studenter er ændret markant.

FRA BEBOERGRUPPE TIL EJERLAV

1986 blev fællesarealet overdraget til et ejerlav, hvor alle ejendomme fik en tinglyst forpligtelse til at være medlem.

Det årlige kontingent er udregnet efter hvor stor grund og bebygget areal man ejer.

Download og se vedtægterne i PDF-format HER

( eller se dem her på siden her.)

Ejerlavet står for vedligeholdelse af gangstier, plæner, legeplads og beplantning.

Der er ansat en havemand til den daglige pasning, men bestyrelse og beboere deltager et par gange om året i de fælles arbejdslørdage med ekstra plante-, have- og malearbejde mv.